Den perfekte makeup base
Er du begyndt at tænke på og lade op til nytårsaften? Jeg har lovet at lave et indlæg om den perfekte base, der får hele makeuppen til at se lidt bedre ud.
Fugtighedscreme er åbenbart altid en god start, derefter tager vi det steg for steg – Primer, Foundation, concealer, pudder og contour.
PRIMER
Denne primer ligger i budget enden, men er virkelig god. Studio Secret Primer fra L’Oréal Paris udglatter huden, minimerer synlige porer og får foundationen til at ligge pænere.
FOUNDATION
Foundationen jeg har på her på billedet, er Le Teint TOuche Eclat Foundation fra YSL. Huden får en medium dækken (lidt mere end jeg normalt går efter, men nu er det jo fest OG vinter, hvor huden er lidt mere rusten) og en superflot glød. Fås i 18 nuancer.
CONCEALER
Tricket her, for mig, er at finde en concealer der dækker godt, men ikke ser tør ud på huden. Det har jeg fundet i Instant Concealer fra Clarins, der virkelig overraskede mig positivt. Jeg dupper den på med fingrene under øjnene, i næsefløjen og rundt om munden (hvor man tit er lidt rød) og på evt urenheder og den smelter ind i huden. Fås i 3 farvenuancer.
PUDDER
Pudder skal bruges med måde. Brug den kun i t-zonen hvis du har en tendens til at skinne og tag den ellers med i tasken, hvis du har brug for et touch op i løbet af aftenen. Vælg en pudder med et lille spejl i låget, som fx Blot Powder fra MAC, som jeg har anbefalet mange gange før. En fantastisk festpudder, der holder huden mat. Husk altid at lade kindben være fri for pudder – så området kan bevare sin naturlige glans.
CONTOUR
Contouring er hvordan du med lys og skygge fremhæver og “dæmper” træk i ansigtet. Jeg contourer altid mine kindben, min hårgrænse (hello Tyra Banks), kæbelinjen og øjnene. Dette giver dybde til ansigtet, eftersom foundation nogle gange kan gøre dine ansigtstræk lidt mere “flade”. Supervigtigt her, er at du bruger et produkt der er et par toner mørkere end din hudtone (ellers vær meget let på hånden) og noget der er UDEN shimmer! Med denne Blush Subtil Palette fra Lancôme, kan du både lave skygger, highlighter og til sidst, komme et touch af rødmen på æblekinden. Voila!