Tilbage efter ferien med blandede følelser

Så er jeg tilbage på pinden efter det man vel kan kalde, verdens bedste sommer. ! Den har været helt magisk med tanke på det smukke vejr vi har haft. Jeg ved flere er ved at være trætte af varmen, men jeg syntes ikke vi skulle have lov til at brokke os over den, når vi ellers gør det stik modsatte, nemlig brokker os over dårligt vejr og regn.

Det har vitterligt været 4 fantastiske uger. Vi har kun været rundt i Skandinavien, nydt vejret, besøgt familie og holdt det hele low budget. Besøgt Farmor på Fyn, sommerhus ved Vesterhavet, camping i Sverige, familien i Norge, så en tur i sommerhus igen inden en lille jobtur til Norge før hverdagen for alvor startet igen i dag. Begge børnene er kommet i børnehave og vuggestue, og nu er her underligt stille…. For første gang i ferien, er vi helt alene, min mand og jeg. Vi sidder foran hver vores computer, dybt fokuseret og prøver at få styr på alle de løse tråde og mange mails.

Ferie gør altid noget med en syntes jeg. Man mærker efter og får tænkt ting igennem på en helt anden måde. Jeg syntes det har været fantastisk at holde fri fra bloggen, fri fra modebranchen og fri fra hverdagen. Tit fået tanken, om man mon laver det rigtige her i livet… Om man har det rigtige job, bor det rigtige sted. I modsætning til sidste år, hvor jeg tog en hel juli måned uden SOME overhovedet, har jeg brugt instagram denne sommer.  Måske lidt meget faktisk. Har I overvejet hvor meget vi bruger instagram egentlig? Er det også en af de første ting I tjekker både morgen og aften? Jeg lavede en lille afstemning inde i min story, om det mon var flere end mig, der fik det dårligt til tider, af alle de indtryk man får på instagram. Faktisk stemmede 88% ja og 12% nej.

For det er en redigeret virkelighed der fremvises på instagram. For det meste, ret smukke og lykkelig billeder. Nogle dage er det til inspiration og glæde, mens andre dage kan det ramme en hårdt og minde en på, alle de ting man ikke har; Fx Den perfekte solbrune og veltrænede krop. Det smukke (og mega dyre) tøj. De lækre ferier til eksotiske destinationer. De mange brunch besøg midt på dagen eller sene middagen på fancy restauranter.
For mig kan det fx være at se; Det job jeg ikke fik. Det samarbejdet jeg ikke blev valgt til. Den middag jeg ikke var inviteret til. Den idé jeg ikke fik pitchet først eller fx de smukke møbler jeg aldrig vil få råd til.

Måske er jeg underlig sensitiv og lidt i det sentimentale hjørne lige nu. Første rigtige arbejdsdag efter ferien, hvor her er så underlig stille i huset man næsten kan høre flyene lande i Kastrup lufthavn.

Men om lidt skal jeg være sej og cool. Jeg skal lave makeup til Gannis show her under modeugen med mit absolutte yndlings makeupmærke, RMS Beauty. Måske kommer jeg til at poste et billede der fra. Måske et billede der vil vække glæde, misundelse, blive sprunget over eller være til inspiration. Sådan er instagram jo. Man må altid huske på, at man selv vælger dem man vil følge og de indtryk man vil have.

Man kan altid unfollowe. Det er jeg blevet god til.

Hav den bedste dejligste solskinsdag der ude.

4 Responses to “Tilbage efter ferien med blandede følelser”

  1. Naf

    Velkommen tilbage fra ferie :o) Så mange relevante tanker du gør dig om instagram – og mon ikke alle har dem? Jeg ser på Instagram som underholdning i stil med en film. Vi ved jo alle at film ofte er dybt urealistiske, men ind imellem er der så også lige en dokumentar, som viser et mere sandt billede – tror også det er målestoks-forholdet på Instagram. Og så synes jeg heldigvis, at alderen hjælper til med at sætte misundelse og jalousi i baggrunden og fokusere på det, man selv har :o)

    Reply
  2. Ida

    Ja, det handler om at følge de rigtige! Jeg er på jagt efter de eftertænksomme, uperfekte, sjove – med fokus på mindre forbrug.

    Reply
    • Sara

      Du har helt ret. Men i min situation følger jeg også samarbejdspartnere og kollegaer. Jeg må blive bedre at vælge til og fra, og tænke over tiden jeg bruger på instagram. 🙂

      Reply
  3. Dorthe

    Velkommen tilbage fra ferie 🙂 Jeg var en af dem, der også deltog i din IG afstemning og stemte “ja”, hvilket faktisk overraskede mig. Det gav mig lidt at tænke over og et par dage efter gennemgik jeg alle personer/sider jeg fulgte, og valgte dem fra, som ikke giver mig en god følelse efter et opslag og dem der er for meget reklame. Tak for inspirationen (og jeg følger selvfølgelig fortsat dig 😉 )

    Reply

Leave a Reply