Tom Ford Beauty Now In Denmark

IMG_9857 IMG_9858

Hen over weekenden har en eksklusiv herre flyttet ind i Magasin. Helt stille med dørene, kom TOM FORD BEAUTY e n d e l i g  til Danmark, efter spekulationer, udsættelser og venten. Til højre for indgangsdøren, hvor Clinique tidligere lå, emmer der nu af luksus, eksklusivt træinteriør og lidt tung parfume, for her huser nu Tom Ford med fuldstændig fuldt sortiment af dufte, makeup og hudpleje. Jeg var forbi tidligere i dag og selv om jeg tidligere har været fan og har et par produkter, er min ønskeseddel nu længere end farlig (for pengepungen). For det er en dyr fornøjelse, men tilgengæld går Mr. Ford ikke på kompromis og intet er overladt til tilfældighederne.

Her er nogle af mine favoritter og bestsælgere:

illuminating-primer-tom-ford-youblush
Illuminating Primer bruges som sidste steg i din hudpleje, efter dagcreme, for at give huden den sunde, friske glød. Virker også udglattende og giver et glow-boost til din foundation, når du kommer den ovenpå. Virkelig smuk på huden!

lipstick-indian-rose-bestseller-tom-ford-youblushLæbestiften Indian Rose er en bestsælger og det forstår jeg godt. En supersmuk nude/rosa farve, der ser meget naturlig ud på læberne. En budget variant til denne kunne være den her.

shade-and-illuminate-tom-ford-youblushShade and Iluminate kom tidligt med på highligh/contour bølgen og er stadig et kit mange makeup artister og kendere sværger til. Jeg har det selv og elsker det! Begge dele fungere fantastisk – highlighteren giver den smukke måneskærsfarve, uden shimmer eller glimmer i. Contouren glider også hen over huden som smør. Kittet kommer i flere nuancer, personligt har jeg den lyseste. Det er creme konsistenser, så brug fingrene eller en foundationbørste til at påføre produktet på huden.

brow-sculptor-tom-ford-youblushBrow Sculptor er måske min nye brynfavorit – og jeg er kræsen! Som noget jeg aldrig har set tidligere, er brynpennen small og aflang, og skåret som en skrå pensel. Den er helt spids og skarp og kan nemt spidses med den medfølgende blyantspidser, som er noget helt for sig selv – en slags skinne, hvis du hvæsser pennen, som du ville gøre med din køkkenkniv. WOW!
Dvs du supernemt kan fylde dine bryn ind så det ligner rigtige hår, hvis du bruger pennen horisontalt eller lave mere dækkende, fyldige bryn hvis du tegner med pennen sidelæns.

Superfedt at Tom Ford er kommet til Danmark. Husk også at tjekke hans superflotte neglelakker ud, og dufte!
Har du brug for at få lagt makeup, er der også makeup service på standen i Magasin, hvor du kan få lagt en hel makeup.

3 Responses to “Tom Ford Beauty Now In Denmark”

  1. Louise P

    Brynpennen lyder virkelig interessant! Måske en ide til minute makeup video? 🙂 I øvrigt er jeg generelt rigtig glad for dine videoer, det giver en anden fornemmelse af produkter og teknikker end billede og tekst. Keep up the good work! Har fulgt din blog siden 2010 🙂

    Reply
    • Sara

      Kære Louise P! Ejjj hvor dejligt at høre 🙂 Tusinde tak for at du stadig følger med 🙂 KH Sara

      Reply
  2. Ronja

    AAAARH EEEEENDELIIIIIGG!!!!!

    Reply

Leave a Reply