Topscor som god hustru og weekendplaner alene med børnene

Indlægget er lavet i samarbejde med Bertils Børnefest og Fisketorvet

Det er drøn på denne uge med jobs og photoshoots hver eneste dag. Farmand er i gang med en længere tv serie produktion, så det er masser af praktik med at få familielivet til at hænge sammen og på hængende håret, at vi når at hente børnene fem i lukketid i børnehaven. Jeg hader at hente dem så sent, men denne ugen kan det bare ikke være anderledes. Heldigvis er Sølve kommet i den alder, at han ELSKER at være i børnehave og tit faktisk ikke vil med hjem, hvis jeg henter for tidligt. Finn hænger bare med og hygger sig med sand og skidt fra top til tå og er verdens største grin når jeg henter ham. Han ligner seriøst en mekaniker hver eneste dag jeg kommer og henter, smurt ind i skidt, snavs og sand godt klistret sammen af et tykt lag solcreme… (jeg ville ønske børnehaven også kunne bruge Rudolph Cares solcreme, som er noget af det mest geniale solcreme jeg har prøvet. Den bliver ikke hvid, den er ikke tyk og klistret, men nem at smøre ud og absorberes hurtigt. Ingen af mine unger brokker sig, når de får den på. Skulle jeg være løbet tør, som jeg har været den sidste uges tid, er det nærmest med tvang de får solcreme på, og de siger det svider og strammer, og man kan se mærker efter små tårer der er løbet ned af kinderne på dem, når jeg er færdig. PHu ha..) Men den solcreme er fantastisk disse dage, hvor vejret er noget man aldrig nogensinde havde turde drømme om!

Jeg er alene med børnene fra i dag. Jeg tror jeg vil våge på at kalde mig for verdens bedste hustru, fordi min mand er taget til festival i Barcelona fra torsdag til søndag, mens jeg er hjemme med ungerne. Og ikke nok med det – om 3 uger, tager han også til VM i fodbold i Rusland med vennerne!!! Her har jeg allieret mig med min mor som kommer på besøg for at hjælpe, fordi det plejer at være ret meget arbejde i juni, men altså, er jeg ikke bare en god kone?? (og jo, jeg tager helt klart revanche, hvor han skal få lov til at være hjemme med børnene!)

Så hvad gør man så, når man er alene med to rollinger med krudt i røven? Jeg syntes faktisk ikke det er så slemt.. (spørg mig om det samme søndag aften!). I dag var vi på stranden efter arbejde. Jeg havde tidligt fri, fordi vi var færdig før tid i dag, så det var fantastisk at kunne hente dem ved 15 tiden med færdig pakket strandtaske og tage ned til Amager Strand. Helt fantastisk aftensol og jeg fortryder (næsten) at jeg ikke tog aftensmaden med.

I morgen har jeg lovet popcorn og is til Disney show og på lørdag tager vi til Fisketorvet et par timer til Bertils Børnefest. Jeg er altså blevet fan af shoppingcentre. Helt perfekt med små børn. Man får altid parkering. Man kan have begge børn i en indkøbsvogn – eller lade dem løbe rundt og ikke være bange for biler. Man kan stort set få det hele af indkøb og “everyday needs” og der er altid en form for legeområde og børnevenlig mad. Scor! OG man kan køre børn og indkøb helt ud til bilen igen, i indkøbsvognen! Yes, jeg er fan! Så på lørdag tager vi i Fiskeren til Bertils Børnefest – et slags børnealternativ på Distortion (?) hvor der på deres tagparkering bliver en mini festival med breakdance show, hoppeborg, Oskar fra MGP, tegnevæg, goodiebags til alle børn, god mad og meget mere. Sølve tager sin veninde Lily med og glæder sig herremeget! Mest til hoppeborgen tror jeg, selv om MGP også er ret sejt.

På søndag er det fodboldtræning og så tager vi måske en tur på stranden igen. Inderstranden på Amager er perfekt med småbørn.

Håber jeg kan nå at få mast lidt træning ind disse dage. Det kniber en smule, men jeg må lave nogle øvelser og hoppe lidt på trampolinen efter de er kommet i seng.

2 Responses to “Topscor som god hustru og weekendplaner alene med børnene”

  1. Louise

    Sara, jeg er helt vild med den røde, blomstrede t-short på første billede. Kan den stadig købes (så på Instagram at den er fra The Kooples)? 😊

    Reply
    • Sara

      Hej Louise, Tusinde tak! Jeg er også mega glad for den. Jeg købte den på udsalg i februar, så det ved jeg ikke om du kan… ved desværre ikke hvad stylen hedder, eller plejer det være en god ide at søge på. Held og lykke! KH

      Reply

Leave a Reply