Update 4: The Glow Challenge

Rimelig glad type, der er ude og løbe en aften. Helt alene. I eget selskab. Bliss!

I samarbejde med Forever

Så er jeg færdig med uge 4. af min Glow Challenge – en udfordring hvor jeg skal bevæge mig 30 minutter dagligt, i form af en aktivitet eller fysisk bevægelse. Ikke bare fokus på træning hvor man sveder, men mere på bevægelse og alene tid – som en slags mental time out.

Og hvordan går det så…. Farmand er endelig hjemme igen denne uge, efter 4 dage i Barcelona, dog startede jo ugen med hele to fridage i forbindelse med grundlovsdag, hvor vuggestue og børnehave havde lukket. Jeg var derfor sammen med ungerne de to dage, hvor far heldigvis kom hjem sent om eftermiddagen, men for mig var det et par pressede dage, da jeg var nødt til at arbejde lidt om aftenen. Min træning med søde Gry fra Træningsakademiet røg denne uge, pga grundlovsdag. Jeg vil så gerne starte med at vise nogle øvelser med jer her på bloggen, så vi alle sammen kan få glæde af kort og effektiv træning.
DET kommer til at ske næste uge, så følg endelig med.

Og så vil jeg starte med hjemmeyoga. Som her til aften, hvor jeg lavede 30 minutters yoga med “yoga with Adriene” på Youtube. Jeg fik hende anbefalet af en veninde og på hendes kanal ligger der fantastiske programmer med alt fra begynderyoga til morgenyoga, yoga med fokus på balder og lår, yoga for ondt i nakke og skuldre – alt muligt! Tjek hende ud. Behagelig, pædagogisk og smuk dame. Det er nemt og dejligt at kunne lave yoga hjemme i egen stue.

En aftentur mens solen går ned. Findes ikke bedre afslutning på dagen…

Aloe Vera som juice kosttilskud!! Denne smager lækkert af bær og æble, er uden klumper og indeholder 90,7% ren aloe vera inderfilet. Der er også tilsat C-vitamin der reducerer træthed og styrker immunforsvaret, og der er ikke tilsat konservering eller sukker. Find din forhandler her.

Trampolin er ikke bare et hit hos børn, men også voksne. Og SÅ god træning!!!

Så her var ugen for mig:

Mandag:
Løb en tur med masser af glæde og energi. Far var endelig hjemme igen, så tid for mig selv HELT alene føltes magisk!

Tirsdag:
Blev mega solskoldet, men blev reddet af Aloe Vera Gelly fra Forever som er fantastisk reparerende på huden. Anbefales på det varmeste. 100% stabiliseret aloe vera gele af den fineste inderfilet i aloe vera planten. Med et tykt fedtet lag på ryggen gik jeg en stille og rolig aftentur efter putning af børn.

Onsdag:
En dag fyldt med møder, men heldigvis hentede jeg børnene tidligt. Vi hoppet på trampolin sammen indtil far kom hjem, hvor jeg hoppede videre i 15 minutter og havde hele “måtten” for mig selv. Sjov!!

Torsdag:
Fotoshoot hele dagen og hentede børnene 16.55 – lige inden lukketid. At drøne igennem byen i myldretiden med hjertet i halsen er bare ikke sjovt. Heldigvis elsker ungerne at være i børnehave. Jeg var mega træt denne aften, men fik tvunget mig ud og løbe en tur. Tog hverken musik eller telefon med. Nød fuglekvidren og lyden af sko mod asfalt. Trænede lidt styrke da jeg kom tilbage, men kan mærke at jeg trænger til nogle konkrete øvelser her, hvor jeg får styrket det vigtigste. Skal høre Gry om det næste uge.

Fredag:
Startede dagen med morgenyoga med Adrienne efter aflevering af ungerne i vuggestue og børnehave. Super dejlig start på en dag hvor jeg skulle arbejde hjemme.

Lørdag:
Weekend med fest og loppemarked i grundejerforeningen, børnefødselsdag og senere fødselsdag til en veninde. Fik gået en god lang tur med barnevognen da Finn skulle sove til middag, og cyklede frem og tilbage til Frederiksberg om aftenen da jeg var til nogle timer til fødselsdag hos min veninde. 16,4 kilometer blev det. Ret godt syntes jeg selv.

Søndag:
Jeg er lige færdig med Adrienes Yoga for complete beginners. Jeg har dyrket yoga mange gange tidligere, men jeg syntes bare det var rart at gentage lidt og komme helt tilbage til scratch, hvis nu det er noget jeg skal fokusere meget på fremover, sammen med løb. Så lækkert at slutten ugen på.

Konklusion:
Jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke klarer at gennemføre 30 minutters aktivitet hver dag. Selv om jeg i denne uge har klaret det, er det mere tvang end lyst enkelte dage. I teorien er det så nemt og enkelt. Faktisk ganske overskueligt – men i hverdagen, når alt kører, man kommer sent hjem med to beskidte børn fra børnehaven, man laver mad, bader unger, putter og rydder op, så er det bare ikke altid overskud til at engang gå en lille tur. DERFOR har jeg simpelthen besluttet mig for, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed når jeg ikke kommer ud, men hellere bestræbe mig på at gøre det så tit jeg nu kan, OG få hjælp fra Gry til at træne mine knæer op, så jeg kan blive rigtig god til at løbe. Jeg har aldrig været en løber, men jeg vil så gerne. Det er en nem og dejlig form for trænig, og selvfølgelig super effektiv, jeg har bare altid fået ondt i mine knæer efter omkring 20 minutters løb. Måske er jeg ikke skabt til at løbe, måske er det noget optræning der skal til – hvad ved jeg, men jeg prøver at finde en løsning. Det ville være så skønt at få det til at lykkes.

Leave a Reply