Working On That Muffintop

Denne sommer har været skøn. Ikke vejrmæssigt, men 3 ugers ferie sammen med familien, gør underværker. På godt og ondt, vi fik da også nogle lidt kedelige oplevelser med på vejen også (som at Sølve kom på hospitalet i Grækenland, han blev væk i supermarkedet, han faldt på hovedet ud af klapvognen og at hele familien blev søsyge og kastet op, på færgen mellem Danmark og Norge) – men det tager vi med på vejen. Man lærer hele tiden noget nyt om både sig selv, familien, sammenhold og selvfølgelig sit eget barn, når man er mor. Og det elsker jeg!

Jeg har nu været mor i ca 1 år og 8 måneder! I den tid har jeg spist, drukket og hygget mig, uden at skænke kalorier og diæter en tanke. Det har faktisk været ret vildt at tænke over, hvor meget det egentlig fyldte i mit liv tidligere. Aldrig har jeg været en pind, men fokus på mad og hvad man putter i munden, har været der hele tiden.
Jeg har været heldig efter fødslen og tabt alle de ekstra kilo ved hjælp af amning og for at være ærlig, så er det hellere ikke særlig meget man sidder ned og slapper af, når man har en lille mand der drøner rundt og som skal passes på. Det giver også pote at slæbe indkøbsposer, tasker og baby på 15 kg op på 4.sal.

MEN jeg ved også, at det man putter ind i munder påvirker både hud, humør og energi – ikke bare ens taljemål. De fleste af os tænker i bootcamps og diæter inden bikinisæsonen – jeg vil tænke NU og fremover når jeg nu går i gang med projekt #youGLOWbootcamp – hvor jeg forhåbentlig kan dele og inspirere andre til at leve lidt sund(ere).

For det har været en hel del is, grillmad og spandvis med rosévin i sommer og jeg kan desværre begynde at se det på maven, men først og fremmest, mærke det på min energi. Det er nemlig det jeg vil fokusere på fremover – at få mere energi, en stærk krop og masser af G L Ø D. Det skal altid være plads til en bolle med ost og smør eller et glas rødvin, men alt med måde og på en lidt mere bevidst facon. Ingen hysteri, bare god energi og mere glæde.

Jeg kommer til at fortælle meget mere om projekt #youGLOWbootcamp senere, men først vil jeg snuppe en 15 Day Cleanse kur fra Vitaviva. Det er et detox forløb, baseret på naturlige afføringsmidler – yep – kroppen skal renses for softice. Egentlig er det bare for at give kroppen en kickstart, for at sætte startstregen et sted. Man anbefaler (selvfølgelig) at man spiser en forholdsvis ren kost under detox forløbet bestående af fisk, kylling, grønsager og frugt. Så lidt forarbejdet mad som muligt.

Jeg startet i går med to piller, som skal tages hver aften. Og her til morgen har jeg været på toilettet to gange… yes. Jeg har hørt om mange, der syntes kuren er for hård, og jeg kan da også mærke at maven arbejder lidt ekstra, men ingen ubehag, endnu. Det er også muligt at trappe ned til 1 pille hver aften, hvis du syntes det er for hårdt. Du kan læse meget mere om kuren her.

Nu skal jeg lave momsregnskab! Kan I have en fantastisk dejlig mandag!

Leave a Reply