
Så kommer mit første indlæg i rigtig lang tid. Rigtigt godt nytår, først og fremmest. Jer der følger mig på instagram, har måske set her i dag, at jeg har delt et billede af min irriterende urene hud på hagen. Jeg tror det er perioral dermatitis – et acnelignende udslæt af røde, mere flade eller små pudsfylde knopper rundt om hage, kæbe, mund og evt næse.
Det meste af mit liv, har min hud været pæn. Men sidste år begyndte jeg at få noget jeg tænkte måtte være “voksen acne”…. oh well.. det skulle vise sig, at det nok mere er straffen for at ha brugt sig selv som testkanin for alverdens fantastiske hudplejeprodukter, igennem 16 år…
Jeg fik nys om at det kunne være denne hudsygdom inden jul, da Pudderdåserne skrev til mig og henviste til et af deres indlæg. Og måske er det en særlig “branchesygdom” i og med at de også har erfaring med lignende – perioral dematitis skyldes nemlig overforbrug af for mange, for kradse, for aktive hudplejeprodukter. AV!!!!
Inden jul tænkte jeg, at vores kommende skiferie var et perfekt tidspunkt at give min hud lidt ro på. Ingen makeup og minimalt med produkter. Og så skiftet jeg hurtigt tandpasta til Zendium, da stoffet laurylsulfat (det der får tandpastaen til at skumme så dejligt) kan være en trigger.
Jeg er ikke mega forfængelig med min hud 100% af tiden. Jeg har en masse andet i mit liv, der tager meget af min fokus. Mine børn, min hverdag og mit job, så min rødplettede hage blev ignoreret den første tid efter jul. Indtil jeg postede billede af den på instagram, for at høre om hvad andre havde af erfaringer.
Perioral Dermatitis blev det hurtigt konkluderet og jeg fik erfaret af RIGTIGT MANGE har haft problemer med det samme. Det er noget af det fantastiske med social media, at man også kan dele erfaringer og problemområder og få hjælp! SÅ TAK!!!
Under hashtagget #perioraldermatitis kan man også finde MASSE viden, før/efter billeder og råd og tips.
SÅ HVAD GØR JEG NU….?
1. Jeg har besluttet mig for at hoppe med på hipser juice vognen anno 2019 og drikke bladselleri juice hver morgen. Det samme vil min mand gøre, da han lider af eksem. Bladselleri har nemlig en antiinflammatorisk effekt, hjælper på hudproblemer så som PD, eksem og psoriasis, samt hjælper på fordøjelsen. Og så indeholder den lille snack ikke mindre end både A, C, D, E, B6, B12 og Vitamin K.
SÅ nu er vores juicer afstøvet og kommet op fra kælderen. 4-5 stænger skal blendes og drikkes indenfor 20 min. Du kan læse mere om selleri her.
2. Jeg skal også prøve af leve så plantebaseret som muligt. Jeg har ikke spist rødt kød siden jeg var 19 år, men kylling og fisk vil jeg ikke undvære. Det skal dog vise sig, at mælkeprodukter skulle være den værste fjende for huden – noget jeg vil græde en lille smule over, da OST er noget jeg spiser stort set hver dag… phu ha… Mælkeprodukter kan være bakteriefremmende og mange hudplejeeksperter mener at mælk og det høje proteinindhold decideret giver uren hud.
Mandelmælk har jeg drukket fra tid til anden, og det er egentlig bare at gøre den til en fast del af indkøbssedelen (det findes jo i alle butikker efterhånden), samt plantebaseret smør og den ny fantastiske vegetar afdeling i min lokale Superbrugsen bliver velbesøgt af mig i min søgen efter andre pålægsalternativer end min elskede ost.
3. SUKKER. suk….. jeg ved det jo godt… sukker er hudens værste fjende, på mange områder. Sukker nedbryder kollagen i huden, som kan gøre den slap, mat og ja… hallo rynker. Sukker fodrer også candidasvampen i dit tarmsystem, som kan give inflammationer, også i din hud.
4. Jeg kommer IKKE til at stoppe med at gå med makeup. Jeg kommer bare til at tænkte mig om, hvad jeg kommer på min hud. Jo renere makeup jo bedre, og så har jeg jo altid været en fan af Less is more – så det fortsætter jeg selvfølgelig med.
5. HUDPLEJE. Her skal jeg eksperimentere lidt. Jeg har allerede nogle produkter jeg er i gang med at teste, samt har på på min liste. Fælles for dem alle og det overordnet tema, er MINIMALT og ingen skrappe og for aktive produkter. Jeg vil holde mig til apoteker mærker, økologi og naturlighed. Ingen æteriske olier, ingen sulfat, ingen syrer…. Jeg vil prøve Avéne Toerance Extreme serien, som rigtig mange har anbefalet, samt Pudderdåsernes produkter.
MANGE har skrevet forskellige ting og sager om receptpligtige cremer og piller. Jeg vil så vidt undgå dette i første omgang, men prøve at finde en naturlig udvej og ikke mindst komme frem til, hvad der trigger udslættet.
Jeg vender tilbage efter et par uger, hvor jeg skriver lidt om hvordan det går. Har kostændringerne givet pote? Har jeg fundet produkter der ikke trigger udslættet?
På en måde, er det OK at dette sker. At jeg får en wake up call… alle de cremer og alle de produkter. Jeg har nok ikke passet godt nok på mig selv og mit helbred hellere siden jeg blev mor til 2. Der er så meget andet og en selv kommer så langt ned på prioriteringslisten….
Men nu skal jeg prøve at give det her en ordentlig skalle. Det må blive “næste projekt”..
KH Sara